Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Malene Hagelskær

Efter forsøg med tyggegummi valgte jeg at forsøge med damp fordi jeg syntes det var dejligt og hyggeligt at ryge og derfor blev dampen alternativet. Da jeg startede på dampen med 18 mg og ca 3 ml pr dag, har jeg ikke røget overhovedet.
I dag 7 pr efter damper jeg stadig 2-3 ml om dagen med med mindre nikotin.

Kære politikere

Jeg håber I vil være åbne og lydhør for alle de mennesker som er blevet røgfrie med hjælp fra damp. For mange rygere, er det hyggen og livskvalitet og ikke kun afhængighed. (Og man KAN og skal ikke politisk bestemme hvad der er livskvalitet for det enkelte individ. Det får modsat effekt)
Jeg har personligt oplevet alle symptomer på rygestop. Mere luft, bedre lugtesans, bedre kondi, bedre tænder. Min mands lungefunktion er gået fra 60 til 100 procent. Jeg har mødt mange ældre mennesker som har fået mere energi og bedre helbred, men har kunne bevare “glæden” ved at bruge dampen som alternativ til røg.
Jeg tror, og er bange for, at man ved forbud på smage i væskerne lægger op til, at damperne selv i højere grad begynder at mixe ting sammen ved køkkenbordet og man dermed mister kontrollen, og risikoen ved ulykker bliver større.
Jeg tror, og er bange for, at ved store prisstigninger/afgifter, mister man motivationen ved rygestop og dermed køber cigaretter.
Jeg stiller spørgsmålstegn ved argumenter for og mod damp,
kontra inhalator med nikotin, plastre som går i blodet og tyggegummi. Jeg sætter spørgsmålstegn ved argumenter for, og mod damp kontra rygestopmedicin som der er kendte og alvorlige bivirkning ved.
Jeg sætter også spørgsmålstegn ved undersøgelser, som viser at mange unge begynder at ryge ved at dampe.
Jeg håber at I vil undersøge alt til bunds, selvom jeg godt kan se der er mange “interesser” i at fjerne det.
Vi er MANGE som har fået hjælp gennem damp efter mislykkede forsøg med det der har kunne tilbydes til nu.