Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Flemming Strømsholt

Jeg havde naturligvis hørt en del om e-cigaretter, og prøvede først den type, som lignede en alm. cigaret, som ovenikøbet lyste med en rød glødende ende. Åbenbart for at simulere en alm. cigaret, hvilket jeg ikke fandt nødvendigt, da det jo blot var smagen og nikotin trangen jeg søgte. Med tiden kom der bedre produkter på markedet, og både min hustru og jeg startede for alvor med e-cigaretter.
Vi lagde de almindelige cigaretter på hylden efter en uge. Må indrømme, at jeg midt i samme uge, prøvede at tænde en alm. cigaret. Den nåede jeg dog ikke at ryge færdig, da smagen ikke længere tiltrak mig, og smagen fra min e-cigaret var at foretrække. Det samme gjaldt min hustru. Hun prøvede også et par sug af en alm. cigaret; men foretrak e-cigaretten.
Vi har ikke rørt cigaretter siden, og jeg har hele tiden opgraderet vores e-cigaret udstyr, til altid at være problemfrit.
Der var naturligvis små problemer i starten. Udstyr som ikke virkede tilfredsstillende, samt dårlige produkter med lækage problemer.
Jeg satte dog en ære i at finde det helt rette udstyr til os begge, da man jo ellers nemt kan opgive, hvis det ikke virker tilfredsstillende. Man skulle jo nødigt tilbage til de alm. cigaretter.
I dag er det e-cigaret udstyr man kan købe på det danske marked så godt kontrolleret, at man nemt finder et yderst tilfredsstillende produkt.
Personligt kan jeg tilføje, at allerede 2 måneder efter at jeg startede med at dampe, var min ellers sædvanlige ret kraftige morgenhoste forsvundet. Min lugtesans og smagssans væsentligt forbedret. Det samme gjorde sig gældende for min hustru. Hun havde dog ikke lidt af kraftig morgenhoste.
I dag kunne vi ikke finde på at ryge en alm. cigaret, og har absolut ingen intentioner om at gå tilbage til dem.
Vi hygger os med den gode aroma, som vi har vænnet os til, og vi eksperimenterer ikke med andre smage. Det er helt perfekt, som det er nu, så hvorfor ændre ved det, og det nuværende nikotin indhold er nede på 6.
Vi ser naturligvis lidt bekymret med på sidelinjen, p.g.a. alle de skræmme kampagner, som uretmæssigt bliver kastet ud i medierne, af personer som misbruger deres titel og autoritet, for at ødelægge århundredets bedste rygestop alternativ. Jeg håber ikke, at vi nogensinde vil blive tvunget tilbage til alm. cigaretter.

Kære politikere

Jeg håber at i lader fornuften råde, og at i gider at sætte jer ind i problemstillingen. Jeg håber at i bruger jeres logiske sans, og ikke lader jer påvirke af halve sandheder.
Lad ikke dette enestående rygestop alternativ i stikken. Det vil gå ind i historien som århundredets brøler, når det med sikkerhed bliver bevist, at det er et langt sundere alternativ, end at ryge alm. cigaretter. Og den tid KOMMER!
Hellere være den politiker som støttede e-dampen, når sandhederne kommer frem, end at være den som har spændt ben for det.