Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Tanja Rasmussen

Jeg havde mange gange forsøgt, at stoppe med at ryge. Jeg har prøvet alt, lige fra nikotin tyggegummi, plaster og mundspray. Intet virkede. Nikotin tyggegummi brændte på mit tandkød, plaster faldt af når jeg trænede og mundspray var direkte ulækkert, at bruge.
Jeg gik og tænkte på rygestop piller, men da jeg var bekymret over hvordan det ville påvirke mig og tanken om, at jeg skulle ryge under mit rygestop og der ikke var nogen garanti for, at det overhovedet ville virke, er i min optik virkelig dumt og spild af penge.
Jeg fik derfor en damper og kvittede smøgerne samme dag. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget i forhold til, at stoppe med, at ryge. Jeg elsker, at mit hjem og tøj ikke lugter fælt. Jeg har EN gang smagt tobak "damp" og det var ikke nogen rar oplevelse, så jeg er glad for, at jeg kan vælge forskellige smage der IKKE smager af tobak.
Jeg har med tiden fået lidt forskellige slags dampere. Det er ikke en hobby, men det er jo lidt fedt, at man kan have en lille damper med i håndtasken (i en farve der matcher tøjet) og hygge med en lidt større der hjemme. Jeg kunne ret hurtigt mærke, at jeg var stoppet med, at ryge. Min hud er ikke grå, jeg har mere energi og overskud til min træning. Mine smagsløg virker igen og jeg nyder, at jeg kan smage det jeg spiser.
Da jeg havde dampet i noget tid, kvittede min far også smøgerne og gik over til damp. Min mor er også gået over til damp. De har begge røget i mange år og jeg håber da, at mit rrygestop med damp var med til, at de tog springet og kvittede smøgerne.
I mit arbejde som tandklinikassistent ser jeg hver dag resultatet af hvad rygning gør ved tænder og tandkød. Jeg har også selv haft problemer med let tandkødsbetændelse som ryger, men med damp er der ingen problemer.
Jeg kan godt lide, at dampe og vende aldrig tilbage til smøgerne.

Kære politikere

STOP bare stop med alle jeres tåbelige regler. Slå istedet hårdere ned på dem der sælger til de helt unge. Hvorfor skal i bestemme hvilken smag der må dampes ? Hvorfor ikke tage fat i nogle af de virkelige problem vi har i vores land. Jeg har altid set mit Danmark som et frit land, med love og regler man kunne forholde sig til. Sådan er det bare ikke mere. Jeg kan ikke se hvad det er i tror i opnår ved sådan et forbud, men hvis der kun må være tobaks smag i damp, så start lige med, at den lov OGSÅ skal gælde for ALT nikotin tyggegummi. TAK