Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Peter Stigaard

Jeg har prøvet alt for at stoppe med at ryge - uden succes - og var ved at slå mig til tåls med, at jeg nok blev den sidste ryger i Danmark - der måtte gå ud alene i skoven om natten som en paria, for at nyde min last - helt alene. Skammen over at være ryger, og den hetz som efterhånden var blevet en selvfølge fra ellers søde og rare mennesker, var til sidst så stor en last, at noget måtte gøres.
Jeg havde lige overstået et forsøg med Zyban (Bupropion), som jeg fik ordineret af min læge - og efter tre uger var jeg godt nok røgfri - men jeg var også helst fri for at leve. Min bedre halvdel sendte mig atter til lægen, for ikke at skulle have ansvaret med evt. at finde mig liggende livløs, som følge af selvmord. Min læge stoppede mig på Zyban, og nævnte at det desværre ikke var første gang, han havde oplevet patienter, som var blevet suicidale som følge af brugen af lægemidlet.
Jeg havde hørt og læst om de hersens "e-cigaretter" - og jeg bestilte derfor min første e-cigaret fra England - og fik den leveret den 9. februar 2013 sammen med 4 flasker 30 ml e-væske med 46 mg nikotin pr. ml - og fra dag 1 - var jeg lige pludselig røgfri. Det var ikke "super nemt" - for det kræver også viljestyrke at kvitte tobakken via e-damp - men det var nemmere end med medicinalindustriens nikotinerstatningsprodukter - da det sensomotoriske ritual ved rygning, bliver kopieret, når man damper. Det minder tilstrækkeligt om hinanden, til at overgangen fra røg til damp ikke var uoverkommelig.
Jeg var himmelhenrykt - og kunne slet ikke forstå at jeg var røgfri - og at jeg bestemt ikke savnede mine cigaretter - for dampen gav mig så meget mere... Jeg kunne igen trække vejret uden at komme til at hoste; min morgenkriller i halsen var væk, jeg sov igennem om natten - uden at skulle stå op for at tage en halv smøg - og jeg kunne igen smage og lugte! Og desværre kunne jeg også lugte hvordan mit tøj, vores hus og min bil lugtede - og det er en ganske forfærdelig lugt (gammel tobaksrøg). Hele huset blev hovedrengjort, alt mit tøj blev vasket og hængt ud til tørre, alle gardiner, tæpper og overtøj fik samme tur. Og min bil blev hovedrengjort og overtørret med eddike.
Jeg var så stolt - at jeg nu endelig var røgfri - og resten af verden måtte kende til dette mirakel, som endelig havde fået mig væk fra smøgerne - og som havde givet mig mit helbred og livsnerve tilbage! Jeg læste og læste, studerede samtlige undersøgelser jeg kunne komme i nærheden af - for at finde frem til hvor (u)skadeligt produktet var - og hvor effektivt det evt. kunne være. Men - der fandtes ikke meget forskning på daværende tidspunkt, og i EU var de begyndt at tænke på at regulere og sætte restriktioner på produktet - og lave et direktiv, som skulle ensrette salget af produktet i hele EU. Jeg blev lige pludselig også utroligt politisk - og satte mig ind i både Folketingets forretningsorden, EU-kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet - så var det ikke for e-dampen, så havde jeg aldrig fået indblik i hvordan politik fungerer - eller hvordan det ikke fungerer! Politik er desværre ikke videnskab - men ofte bliver love fremsat som følge af følelser og stemning - og ikke på baggrund af saglig og reel viden og fakta. For - hvis det var tilfældet - ville samtlige politikere i verden have forstået, at e-dampen havde potentialet til at blive en opfindelse på linje med "internettet" eller "penicillin" - et paradigmeskift af dimensioner, som kunne ændre hvordan vi ser på verden. Det var ikke længere et spørgsmål om at man skulle STOPPE med at ryge - men man kunne nu SKIFTE tobakken ud med et langt mindre skadeligt alternativ, uden at gå på kompromis med helbredet.
Jeg har været med helt fra de "Lovløse dage" - og frem til nu - og jeg må sige at jeg er decideret skuffet over, hvor dårligt dampen er blevet modtaget både af læger, forskere, "eksperter i rygning" og ikke mindst af medierne og politikerne! Hvis man selv har været ryger - så ved man, hvor svært det er at kvitte smøgerne - og her står vi med en løsning/et værktøj, som SKAL med i værktøjskassen, når vi taler om redskaber som kan få rigtigt mange til at holde op med at ryge. Fænomenet hedder "skadesreduktion" - man fjerne alle de kendte dårligdomme og farlige indhold fra ét produkt (tobakscigaretterne) - og står tilbage med et produkt som har reduceret skadeligheden med mere end 95% - jf. evidensbaseret peer-review foretaget af Public Health England og Royal College of Physicians i England. Dette review så første gang lyset i 2014/15 og er hvert år blevet opdateret med den nyeste tilgængelige og uafhængige viden/forskning - og reduktionen i skadelighed står stadig fast: Det er, også på lang sigt, ca. 95-98% mindre skadeligt at dampe - end det er at ryge. Skadesreduktion kender vi udmærket fra bl.a. sikkerhedsseler i bilen, styrthjelm til motorcykel/knallert og cykel, kondomer ved sex - og ved uddeling af gratis kanyler til stofafhængige, så de ikke skal dø af at (gen)bruge beskidte og inficerede kanyler.
Der er tale om innovation - og lavt hængende frugter, hvis blot vores politikere kunne se fordelene ved at lade de næsten 900.000 danske rygere få adgang til et alternativ til fortsat rygning. Anbefal rygere at skifte tobakken ud med lavrisiko alternativer s.s. e-damp eller snus - i forvisning om, at den samlede helbredstilstand i befolkningen ville blive så utroligt meget bedre - uden at det kræver den store investering fra statens side. Rygerne vælger selv e-dampen over de tilgængelig nikotinerstatningsprodukter - og de mange som enten frivilligt eller ufrivilligt har været på rygestop-kurser, føler sig nu frigjorte, og i stand til at tage kontrol over deres eget liv og de valg som foretages.
Havde jeg vidst dengang (i 2013) - hvad jeg ved i dag - så havde jeg nok råbt endnu højere til EU-parlamentets medlemmer, om at give e-dampen en kæmpe chance for at vise sit værd, inden det blev overreguleret til ukendelighed og blev reduceret i effektivitet via dårlig lovgivning, som desværre ikke var baseret på viden og konkret evidens.
Jeg nyder i dag min damp - og mindes af og til hvordan det var at være ryger. I dag smager min damp som regel af mango, fersken eller lakrids - på trods af at jeg er en mand i min bedste alder (48 år). De første e-væsker jeg købte i England - havde "tobakssmag" - eller i det mindste var det en smag som mindede en anelse om tobak - men det var også en smag som i mit hoved fastholdt mig i bevidstheden som værende "ryger". Det faktum, at dampen kan smage af næsten hvad som helst - er frigørende ... og hvis dampen KUN må smage af "tobak" (hvordan smager tobak egentlig) - så fastholder man rygere i en smagsverden, der vækker minder om "det der var engang - og evt. kan komme igen..." Så en bøn skal også lyde på dette punkt, til politikerne: Sæt ikke begrænsninger for, hvad e-damp må smage af - og vær opmærksomme på, at hærdede rygere vil få nemmere ved at kvitte cigaretterne, hvis dampen smager af ALT ANDET end tobak.
Et tilsvarende eksempel kunne være: Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få en alkoholiker tørlagt - giver det så mening at påbyde ham at han kun må drikke kildevand med ølsmag? Hvor længe mon han/hun kan forblive ædru/tørlagt, når hver eneste tår vand, smager af det "stof", som man forsøger at blive fri af?
Alle mennesker kan lide at noget smager godt - og bl.a. smage af frugt, mentol/mint, lakrids m.m. er ikke forbeholdt de unge/børnene. Når man fylder 18 år, holder ens smagsløg ikke op med at virke - de fleste vil fortsat nyde smagen af jordbær/fersken (i vingummier/slik) og lakrids, karamel m.m. Og smagene er ikke det, der evt. får unge til at forsøge sig med at dampe. Det er derimod den stigmatisering og dæmonisering, som bl.a. nikotin er udsat for på daglig basis i medierne og fra diverse patient- og sygdomsforeninger. Nikotin i sig selv, er ikke mere skadelig eller vanedannende end f.eks. koffein eller theobromin (kakao, chokolade). Personligt er jeg trappet ned i nikotinstyrke - og der kan gå flere timer mellem jeg damper - hvilket var utænkeligt dengang jeg røg. Jeg kan p.t. sidde i møde fra kl. 13.00 - 16.00 - uden at have tankerne på "det næste fix/den næste smøg". Af og til "glemmer" jeg at dampe - mest fordi jeg ikke har et afhængighedsforhold til nikotin i e-damp, på samme måde som jeg havde det i tobakscigaretterne. Der må være noget i cigaretter, som får nikotinen til at virke bedre/hurtigere, så man næsten ikke kan tænke klart, førend man har fået fjernet trangen via "den næste cigaret". På den måde kan man næsten sammenligne tobakscigaretter med chips: Når man først får startet, kan man ikke holde op igen, førend posen med de lækre salte chips er spist helt op... Sådan havde jeg det med cigaretter - men sådan har jeg det ikke længere.
Jeg har fået kontrollen tilbage - og kan selv styre min "last eller uvane". For mig er det et langt bedre alternativ, som også i hverdagen giver mig et bedre liv - rent økonomisk, socialt og menneskeligt - da jeg ikke længere stinker som et gammelt askebæger. Min omverden, mine venner og min familie bakker mig op - og når de hører eller læser i medierne om den "nyeste og mest skræmmende undersøgelse" - så har de lært at de først skal kontakte mig, for at høre om skræmmehistorien har noget på sig - eller om det er en "storm i et glas vand".
Måske holder jeg en dag op med at dampe... det ved jeg ikke - men så længe jeg nyder det, og ved at jeg har taget et valg som ikke "slår mig langsomt ihjel", som er tilfældet med rygning af tobakscigaretter - så vil jeg have lov til at "redde mig selv", uden indblanding fra velmenende, bedrevidende og selvbestaltede eksperter...

Kære politikere

Jeg har prøvet alt for at stoppe med at ryge - uden succes - og var ved at slå mig til tåls med, at jeg nok blev den sidste ryger i Danmark - der måtte gå ud alene i skoven om natten som en paria, for at nyde min last - helt alene. Skammen over at være ryger, og den hetz som efterhånden var blevet en selvfølge fra ellers søde og rare mennesker, var til sidst så stor en last, at noget måtte gøres.
Jeg havde lige overstået et forsøg med Zyban (Bupropion), som jeg fik ordineret af min læge - og efter tre uger var jeg godt nok røgfri - men jeg var også helst fri for at leve. Min bedre halvdel sendte mig atter til lægen, for ikke at skulle have ansvaret med evt. at finde mig liggende livløs, som følge af selvmord. Min læge stoppede mig på Zyban, og nævnte at det desværre ikke var første gang, han havde oplevet patienter, som var blevet suicidale som følge af brugen af lægemidlet.
Jeg havde hørt og læst om de hersens "e-cigaretter" - og jeg bestilte derfor min første e-cigaret fra England - og fik den leveret den 9. februar 2013 sammen med 4 flasker 30 ml e-væske med 46 mg nikotin pr. ml - og fra dag 1 - var jeg lige pludselig røgfri. Det var ikke "super nemt" - for det kræver også viljestyrke at kvitte tobakken via e-damp - men det var nemmere end med medicinalindustriens nikotinerstatningsprodukter - da det sensomotoriske ritual ved rygning, bliver kopieret, når man damper. Det minder tilstrækkeligt om hinanden, til at overgangen fra røg til damp ikke var uoverkommelig.
Jeg var himmelhenrykt - og kunne slet ikke forstå at jeg var røgfri - og at jeg bestemt ikke savnede mine cigaretter - for dampen gav mig så meget mere... Jeg kunne igen trække vejret uden at komme til at hoste; min morgenkriller i halsen var væk, jeg sov igennem om natten - uden at skulle stå op for at tage en halv smøg - og jeg kunne igen smage og lugte! Og desværre kunne jeg også lugte hvordan mit tøj, vores hus og min bil lugtede - og det er en ganske forfærdelig lugt (gammel tobaksrøg). Hele huset blev hovedrengjort, alt mit tøj blev vasket og hængt ud til tørre, alle gardiner, tæpper og overtøj fik samme tur. Og min bil blev hovedrengjort og overtørret med eddike.
Jeg var så stolt - at jeg nu endelig var røgfri - og resten af verden måtte kende til dette mirakel, som endelig havde fået mig væk fra smøgerne - og som havde givet mig mit helbred og livsnerve tilbage! Jeg læste og læste, studerede samtlige undersøgelser jeg kunne komme i nærheden af - for at finde frem til hvor (u)skadeligt produktet var - og hvor effektivt det evt. kunne være. Men - der fandtes ikke meget forskning på daværende tidspunkt, og i EU var de begyndt at tænke på at regulere og sætte restriktioner på produktet - og lave et direktiv, som skulle ensrette salget af produktet i hele EU. Jeg blev lige pludselig også utroligt politisk - og satte mig ind i både Folketingets forretningsorden, EU-kommissionen, Parlamentet og Ministerrådet - så var det ikke for e-dampen, så havde jeg aldrig fået indblik i hvordan politik fungerer - eller hvordan det ikke fungerer! Politik er desværre ikke videnskab - men ofte bliver love fremsat som følge af følelser og stemning - og ikke på baggrund af saglig og reel viden og fakta. For - hvis det var tilfældet - ville samtlige politikere i verden have forstået, at e-dampen havde potentialet til at blive en opfindelse på linje med "internettet" eller "penicillin" - et paradigmeskift af dimensioner, som kunne ændre hvordan vi ser på verden. Det var ikke længere et spørgsmål om at man skulle STOPPE med at ryge - men man kunne nu SKIFTE tobakken ud med et langt mindre skadeligt alternativ, uden at gå på kompromis med helbredet.
Jeg har været med helt fra de "Lovløse dage" - og frem til nu - og jeg må sige at jeg er decideret skuffet over, hvor dårligt dampen er blevet modtaget både af læger, forskere, "eksperter i rygning" og ikke mindst af medierne og politikerne! Hvis man selv har været ryger - så ved man, hvor svært det er at kvitte smøgerne - og her står vi med en løsning/et værktøj, som SKAL med i værktøjskassen, når vi taler om redskaber som kan få rigtigt mange til at holde op med at ryge. Fænomenet hedder "skadesreduktion" - man fjerne alle de kendte dårligdomme og farlige indhold fra ét produkt (tobakscigaretterne) - og står tilbage med et produkt som har reduceret skadeligheden med mere end 95% - jf. evidensbaseret peer-review foretaget af Public Health England og Royal College of Physicians i England. Dette review så første gang lyset i 2014/15 og er hvert år blevet opdateret med den nyeste tilgængelige og uafhængige viden/forskning - og reduktionen i skadelighed står stadig fast: Det er, også på lang sigt, ca. 95-98% mindre skadeligt at dampe - end det er at ryge. Skadesreduktion kender vi udmærket fra bl.a. sikkerhedsseler i bilen, styrthjelm til motorcykel/knallert og cykel, kondomer ved sex - og ved uddeling af gratis kanyler til stofafhængige, så de ikke skal dø af at (gen)bruge beskidte og inficerede kanyler.
Der er tale om innovation - og lavt hængende frugter, hvis blot vores politikere kunne se fordelene ved at lade de næsten 900.000 danske rygere få adgang til et alternativ til fortsat rygning. Anbefal rygere at skifte tobakken ud med lavrisiko alternativer s.s. e-damp eller snus - i forvisning om, at den samlede helbredstilstand i befolkningen ville blive så utroligt meget bedre - uden at det kræver den store investering fra statens side. Rygerne vælger selv e-dampen over de tilgængelig nikotinerstatningsprodukter - og de mange som enten frivilligt eller ufrivilligt har været på rygestop-kurser, føler sig nu frigjorte, og i stand til at tage kontrol over deres eget liv og de valg som foretages.
Havde jeg vidst dengang (i 2013) - hvad jeg ved i dag - så havde jeg nok råbt endnu højere til EU-parlamentets medlemmer, om at give e-dampen en kæmpe chance for at vise sit værd, inden det blev overreguleret til ukendelighed og blev reduceret i effektivitet via dårlig lovgivning, som desværre ikke var baseret på viden og konkret evidens.
Jeg nyder i dag min damp - og mindes af og til hvordan det var at være ryger. I dag smager min damp som regel af mango, fersken eller lakrids - på trods af at jeg er en mand i min bedste alder (48 år). De første e-væsker jeg købte i England - havde "tobakssmag" - eller i det mindste var det en smag som mindede en anelse om tobak - men det var også en smag som i mit hoved fastholdt mig i bevidstheden som værende "ryger". Det faktum, at dampen kan smage af næsten hvad som helst - er frigørende ... og hvis dampen KUN må smage af "tobak" (hvordan smager tobak egentlig) - så fastholder man rygere i en smagsverden, der vækker minder om "det der var engang - og evt. kan komme igen..." Så en bøn skal også lyde på dette punkt, til politikerne: Sæt ikke begrænsninger for, hvad e-damp må smage af - og vær opmærksomme på, at hærdede rygere vil få nemmere ved at kvitte cigaretterne, hvis dampen smager af ALT ANDET end tobak.
Et tilsvarende eksempel kunne være: Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at få en alkoholiker tørlagt - giver det så mening at påbyde ham at han kun må drikke kildevand med ølsmag? Hvor længe mon han/hun kan forblive ædru/tørlagt, når hver eneste tår vand, smager af det "stof", som man forsøger at blive fri af?
Alle mennesker kan lide at noget smager godt - og bl.a. smage af frugt, mentol/mint, lakrids m.m. er ikke forbeholdt de unge/børnene. Når man fylder 18 år, holder ens smagsløg ikke op med at virke - de fleste vil fortsat nyde smagen af jordbær/fersken (i vingummier/slik) og lakrids, karamel m.m. Og smagene er ikke det, der evt. får unge til at forsøge sig med at dampe. Det er derimod den stigmatisering og dæmonisering, som bl.a. nikotin er udsat for på daglig basis i medierne og fra diverse patient- og sygdomsforeninger. Nikotin i sig selv, er ikke mere skadelig eller vanedannende end f.eks. koffein eller theobromin (kakao, chokolade). Personligt er jeg trappet ned i nikotinstyrke - og der kan gå flere timer mellem jeg damper - hvilket var utænkeligt dengang jeg røg. Jeg kan p.t. sidde i møde fra kl. 13.00 - 16.00 - uden at have tankerne på "det næste fix/den næste smøg". Af og til "glemmer" jeg at dampe - mest fordi jeg ikke har et afhængighedsforhold til nikotin i e-damp, på samme måde som jeg havde det i tobakscigaretterne. Der må være noget i cigaretter, som får nikotinen til at virke bedre/hurtigere, så man næsten ikke kan tænke klart, førend man har fået fjernet trangen via "den næste cigaret". På den måde kan man næsten sammenligne tobakscigaretter med chips: Når man først får startet, kan man ikke holde op igen, førend posen med de lækre salte chips er spist helt op... Sådan havde jeg det med cigaretter - men sådan har jeg det ikke længere.
Jeg har fået kontrollen tilbage - og kan selv styre min "last eller uvane". For mig er det et langt bedre alternativ, som også i hverdagen giver mig et bedre liv - rent økonomisk, socialt og menneskeligt - da jeg ikke længere stinker som et gammelt askebæger. Min omverden, mine venner og min familie bakker mig op - og når de hører eller læser i medierne om den "nyeste og mest skræmmende undersøgelse" - så har de lært at de først skal kontakte mig, for at høre om skræmmehistorien har noget på sig - eller om det er en "storm i et glas vand".
Måske holder jeg en dag op med at dampe... det ved jeg ikke - men så længe jeg nyder det, og ved at jeg har taget et valg som ikke "slår mig langsomt ihjel", som er tilfældet med rygning af tobakscigaretter - så vil jeg have lov til at "redde mig selv", uden indblanding fra velmenende, bedrevidende og selvbestaltede eksperter...