Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Kim Oehlert

Jeg har forsøgt at stoppe med smøger flere gange uden held, så da e-dampere begyndte at blive kendte i dk fulgte jeg med på sidelinjen, søgte oplysninger på nettet for af eller bekræfte de artikler der blev bragt i nyhederne. Efter et års tid var jeg overbevist om at der var en stor helbredsmæssige gevinst ved at skifte til damp. Jeg brugte en måneds tid på at gøre mig mentalt klar til at stoppe med at ryge sammen med en arbejdskollega og fra den dag vi købte vores damp startsæt, har jeg ikke set mig tilbage. Jeg har ikke røget en eneste smøg siden og jeg kommer aldrig til det igen. Desværre er der tydelige tegn på at vores sundhedssystem og regering bliver vildledt i forhold til den personlige gevinst der er for en ryger som skifter over til damp, hvorfor ved jeg ikke, men jeg har en stærk mistanke om at det har med penge at gøre og det er skammeligt at de personer vi har valgt ind i regeringen til at varetage vores sundhed ikke faktatjekker de oplysninger enkeltpersoner fortæller dem, men bare løber med de store overskrifter i vores efterhånden ulidelige copy/paste og derfor svært utroværdige nyhedsbranche. Hvis det ved lov bliver forbudt at markedsføre søde smage i e-væske skal jeg som erfaren damper nok klare mig. For jeg kender de farer der kan være forbundet ved at dampe og ved hvilke ting jeg skal holde mig fra hvis det bliver nødvendigt at handle på det 'frie' marked. Men det gør nybegyndere ikke og slet ikke hvis de bliver tvunget til at handle uden om butikkerne som kan rådgive dem og det gør de, fordi der er ingen som stopper med at ryge som ønsker at blive fastholdt i tobakssmagen.