Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Thomas Fini Hansen

Havde før prøvet at stoppe uden succes, så jeg forsøgte mig med hypnose. Nok lykkedes det mig at holde mig fra smøgerne i halvanden måned, men det var i en depressionslignende tilstand der tilsidst fik min hustru til at sende mig til lægen fordi det var uholdbart. Lægen kunne ikke gøre noget, så som en sidste udvej forsøgte jeg mig med e-cigaretter for ikke at ende tilbage på smøgerne. Dampen har holdt mig fra smøgerne de sidste 7 år, og jeg har ingen lyst til at begynde at ryge igen.

De siger at den fysiske afhængighed af nikotin er væk efter 14 dage. Det var ikke det jeg oplevede. Efter halvanden måned var jeg endt i en depressiv tilstand der gjorde mig ude af stand til gøre ret meget andet end at ligge på sofaen og stirre op i loftet. Om det skyldes at jeg startede så tidligt at jeg har udviklet en fysisk afhængighed, eller om jeg er borderline depressiv af natur (min mor var psykisk syg) og nikotins anti-depressive virkning er nok til at få mig op på "normal niveau", ved jeg ikke.

Men jeg syntes det er groft nok at jeg skal straffes med afgifter og forbud for at have fundet en alternativ nikotin kilde der ikke slår mig ihjel og ikke skader mine omgivelser.

Kære politikere

Dampen er en enestående mulighed for at få en masse rygere væk fra et produkt der slår hver anden ihjel. Brug den dog! Der er ingen tvivl om at det er mindst 95% mindre skadeligt. Det vil sparre millioner i sundhedsvæsenet, det vil redde *liv*. I stedet for at forsøge at begrænse det, så promover det da som pokker over for rygerne.

Hører hver gang at der er snak om nye begrænsninger at det er for børnenes og de unges skyld. Det er meget vel, men skylder vi ikke disse børn/unge at hvis de vil gøre noget dumt (hvilket ryge-statistikkerne bekræfter at de stadig gør, som de altid har gjort), at i det mindste at begrænse skaden? E-cigaretter får ikke unge til at ryge. Unge der ikke er bange for at prøve at ryge er heller ikke bange for at prøve e-cigaretter. Så hvis de vil dumme sig, så gør det mest attraktivt at dumme sig på den måde der giver færrest konsekvenser.

Og tag lige og SE os eks-rygere der har fundet en redning i dampen. Jeg troede at jeg skulle dø med en smøg i kæften, og sandsynligvis AF samme smøg. Jeg er blevet benådet fra en dødsdom. Jeg er ikke længere tvunget til at hælde en stor del af min løn i afgifter fordi jeg ikke har noget alternativ. Lad være med at tage det fra mig igen.