Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Iben Person

Jeg holdt op med Zyban som 35-årig, men startede igen et års tid efter. Senere prøvede jeg igen med Champix, men det virkede ikke.
En dag kom jeg forbi en spritny dampbutik på Amagerbrogade, og jeg blev nysgerring og gik ind. Her kunne jeg afprøve produkterne, og jeg tænkte, næh, det er ligesom at ryge, lad mig få et par stykker af dem.
Jeg forærede den ene til min kæreste, som tog den til sig, dampede løs, tændte en rigtig smøg to dage efter, tog 2 sug, og smed resten i toilettet.
Jeg selv røg vel 2 -3 cigaretter efter jeg startede på dampen, og jeg har ikke røget cigaretter siden.
I starten dampede vi tobakssmag, da den jo skulle afløse cigaretten, men de senere år har vi dampet fersken og ananas-smag. Vi har været igennem forskellige dampere, og dem vi har nu, gør det de skal.
Desværre sidestiller min arbejdsplads damp med rygning, men sådan er det.
Jeg har ikke travlt med at holde op med at dampe, jeg kan godt lide det, og har indtil videre tænkt mig at fortsætte.

Kære politikere

Jeg vil gerne have regulerede produkter, så jeg ikke behøver købe e-væske hos baggårdsblandere.
Jeg vil også gerne se noget fornuft og research i lovgivningen, i stedet for at lovgivningen bliver dikteret af lobbyister, der enten er i lommen på medicinal- og tobaskindustrien.
Det var jo ikke svært at finde ud af, at dødsfaldene og lungesygdommene i USA skyldtes ulovlige (og blandet op med E-vitamin acetat) CBD-olier, som ikke er beregnet til at dampe. Det svarer lidt til at putte benzin i en dieselbil og give bilen skylden for at den ikke virker.