Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Daniel Wittrup Jensen

Jeg begyndte at dampe for cirka et år siden. Jeg har haft forsøgt at stoppe med at ryge smøger 3-4 gange tidligere, både med hjælp af nikotin tyggegummi og andet, men det holdt ikke ret lang tid.
Det var min bror der introducerede mig for damp for et års tid siden. Efter lidt tøven fik jeg købt mig en Nautilus 2 med hjælp fra ham. Jeg har siden hen været damper og har kun haft 2 ganske korte tilbagefald.

De fleste omkring mig har reageret positivt både mht. lugt og helbred. Det er kun i den senere tid at folk er begyndt at stille undrende spørgsmål omkring damp efter de sidste måneders historier i medierne. Jeg er ikke personligt nervøs ved at dampe, da det er endt med at blive lidt hobby for mig, så jeg følger med i udviklingen, og kan forklare de fleste der spørger, at det mest af alt desværre er en skræmme kampagne.
Min kæreste er også blevet damper inden for det sidste halve år og er også lykkedes med at blive smøgerne kvit. Vi er begge meget glade for det.

Desværre bliver man jo bekymret for om det hele er slut lige om lidt med de seneste regler fra Sikkerhedsstyrelsen, men vi håber på det bedste.
Skulle dampen forsvinde fra markedet/blive forbudt ville både min bror, min kæreste og jeg selv nok ende med blive rygere igen.

Tak for jeres gode indsats DADAFO!

Kære politikere

Jeg forstår godt jeres bekymring omkring børn og unge. Jeg mener ikke at det er okay for nogen under 18 hverken at dampe eller ryge.
Men at gøre damp besværligt/forbudt vil ramme en masse mennesker som det er lykkedes at blive helt eller delvist røgfri.
Derfor håber jeg at i vil lytte til os der damper med et åbent sind.

Mvh. Daniel Jensen