Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Sussie Knudsen

Jeg gik rundt med en fornemmelse af, at have en bagekartoffel i halsen. Samtidig kunne jeg ikke få vejret ved anstrengelse, så derfor tog jeg en beslutning om, at det skulle være slut med rygning. Jeg startede derfor med at dampe, og var på fuld damp fra day one. Det har givet mig et helt andet liv. Jeg har fået både min kondition og lugtesans igen. Jeg hader at trække tøj frem fra skabet, som ikke har været vasket siden sidste vinter hvor jeg røg cigaretter - det stinker. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at cigarettere ville have taget livet af mig, og det i et tempo som var hurtigere end jeg ville herfra. Når vi når 7 feb 2020 kan jeg fejre et år som glad damper.

Kære politikere

Hvis I gør det svært for mig som damper, så risikerer jeg at falde tilbage til cigaretterne. Jeg vil komme til at koste statskassen mange penge, i form af sygefravær og assistance fra sundhedsværnet. Min søn på 23 var ryger, han gik over på damp samtidig med mig. Fra at have røget 20 cigaretter dagligt, er han nu kun hyggedamper på meget lavt nikotinstyrke. Vi forurener ikke naturen, i form af de mange cigaretskod vi ville have smidt på jorden. Ej heller udsætter vi nogen for passiv rygning, eller lugtforurening blot ved vores tilstedeværelse. Jeg kan remse en række positive ting op, som jeg mærker fra mit eget helbred, efter jeg gik over til damp. I starten fik jeg næseblod og mit tandkød blødte. Dette fordi de små yderliggende blodkar blev gendannet. Det var noget af en øjenåbner for mig. Tænk jer om, inden I stemmer for det famøse lovforslag. Damp er meget mindre skadeligt på mange punkter. Der er for de unge status i at ryge, det er der ikke i at dampe. De unge kommer ikke til at dampe, fordi man kan købe filur is. Unge bliver jo heller ikke alkoholikere af, at man kan købe bacardi breezer. Faktisk har det igennem lang tid, været meget nemmere at købe lattergaspatroner end dampvæske.