Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Lene Askøe Andersen

Jeg har prøvet et par gange at stoppe med at ryge, men det var lidt halvhjertet, da jeg jo godt kunne lide at ryge. Desværre er det jo ikke så sundt, hverken for mig eller mine omgivelser.
En dag nede på arbejde, var der e n af drengene oppe på værkstedet, der spurgte om jeg ville prøve en eller anden dims han stod og "røg" på. NEEEJ.. sagde jeg. Hvad pokker er det for noget. Han fortalte mig om det og jeg gik hjem og googlede mig til noget mere viden. Det endte med, at jeg bestilte et startsæt. Da det ankom efter et par dage, sat jeg det til opladning, smed mine cigaretter, mit tobak, mit papir og mit rullegrej ud. Jeg har ikke set mig tilbage siden.
Jeg startede ud med 18 mg nikotin, da jeg jo godt vidste, at det jo nok var der, det ville blive svært. Men var jo afhængig efter at have røget siden man var 11-12 år.
I dag bruger jeg ikke nikotin, men synes stadigvæk at det er hyggeligt at sætte sig med en kop kaffe og en damper. At jeg ikke er afhængig mere er tydeligt, da jeg ikke går i panik, blot fordi jeg er kommet ud af døren uden damperen. En af dagene i nærmeste fremtid, stopper jeg nok helt.
Jeg er så stolt over, at jeg ikke er ryger mere. Jeg har det meget bedre fysisk. Jeg har fået min lugtesans og min smagssans tilbage og jeg føler mig ikke afhængig af dampen mere end jeg føler mig afhængig af en kop kaffe. Jeg ville ønske, at flere rygere ville forsøge sig med damp, da jeg er sikker på, at med den rigtige vejledning og det rigtige grej, ville rigtig mange af dem, kunne stoppe med at ryge.
Der har været en rivende udvikling siden jeg startede og grejet er MEGET bedre nu end dengang. Desværre må man ikke reklamere for damp, som man må med bl. a. Nicorette produkter. Jeg er ellers overbevist om, at mange ville kunne stoppe med rygningen, uden at skulle bruge den slags kemikalier, som Nicorette jo er. Det er rigtig ærgerligt.

Kære politikere

For at kunne stoppe med at ryge, bliver man nok nødt til at finde en metode, som ligner det at ryge. Der er ikke meget logik i at tage en pille eller et "pust" af et eller andet. Det at ryge er ikke kun at få nicotin. Det er hele konceptet ved at ryge, det drejer sig om. Sådan var det i hvert fald for mig og sådan tror jeg det er for mange rygere. Altså både nikotinen og "røgskyen" Det er der kun en måde, der kan klare. Nemlig damp. Her får du både nikotinen og illusionen om at ryge på samme tid. Nogen tror så at det også skal smage af tobak. Det troede jeg også. Men der blev jeg hurtigt klogere. Det skulle overhovedet IKKE smage af tobak. Så jeg startede med noget kaffesmag og noget frugtsmag. Det er stadigvæk frugtsmag, der er min favorit. Jeg ved at mange bruger lakrids eller bolsje smag, men da jeg aldrig spiser slik er det ikke lige det, der ville falde mig ind, som det første. Det gode ved de forskellige aromaer er, at der er noget til enhver, så chancerne for at finde noget man kan lide er gode. Det er jo ligesom det, der er det afgørende for, om man får succes med at stoppe med at ryge. Alt andet lige, er det jo mange gange bedre for helbredet at dampe, så det fortjener al den støtte det er muligt at give. Det er trods alt menneskeliv det drejer sig om. Vi må jo gå ud fra, at alt det om rygning, er en overgangsfase. Det vil forsvinde helt af sig selv med årene. Jeg er bare bange for, at politikerne tror, at de så skal have afgifterne, som de mister på tobak, ind på dampen i stedet. Det ville være at gamble med menneskeliv på en meget kynisk måde og vil desværre nok bare få folk til at lave deres egne aromaer eller gå på "det sorte" marked, hvilket i sidste ende ikke ville gavne, hverken forbrugeren eller samfundet på nogen måde. I øjeblikket er der jo fuld kontrol over hvilke aromaer og væsker, der kan købes, så det er der jo ikke nogen grund til at bekymre sig om. Intet af det er jo giftig.