Damphistorier

Dette er dampernes egne historier om hvordan dampen hjalp dem med at kvitte cigaretterne.

Hvis du også har en histoire du vil dele, så udfyld formularen.

Læs en anden historie

DADAFO Damp-Partiet

Hanne Sindal Sverdrup

Efter 40 år som ryger begyndte jeg at få hoste og blev hurtigt forpustet. Jeg havde utallige mislykkede rygestop bag mig, både kolde tyrkere og ved hjælp af nikotintyggegummi, plaster, mundspray og inhalator, men det virkede ikke, så jeg tænkte at nu giver jeg e-damp et skud selvom jeg faktisk var både skeptisk og egentlig modstander af damp, men det virker og jeg er på nikotinnedtrapning nu, planen er jo selvfølgelig at stoppe med damp også, det er et rygestopmiddel for mig. En sidegevinst er, at fordi dampen smager sødt er jeg også begyndt at tabe mig stille og roligt, jeg vejer 20 kg for meget, men min sukkertrang forsvandt, da jeg startede med dampen, så den hjælper mig med at slå to sundhedsfremmende fluer med et smæk.

Kære politikere

Se på England og hvordan myndighederne der har hjulpet ca 2 millioner borgere til et sundere alternativ til cigaretter og på vej til nikotinuafgængighed ved at anerkende e-damp som et rygestopmiddel, der faktisk virker. Selvfølgelig skal ingen begynde at dampe, ligesom ingen skal begynde at ryge eller tygge nikotintyggegummi, men lad være med at underkende at dampen faktisk er fremmende for folkesundheden og kan reducere antallet af tobaksrelaterede sygdomme og dødsfald drastisk, det kan kun være i statskassens og samfundets interesse.